Optiske fibertransceivere, også kendt som fotoelektriske omformere, er Ethernet-transmissionsmediekonverteringsenheder, der udveksler kortsnoede elektriske signaler og optiske langdistancesignaler.
Forskellige observationsvinkler gør, at folk har forskellige forståelser af fiberoptiske transceivere, såsom enkelte 10M, 100M fiberoptiske transceivere, 10/100M adaptive fiberoptiske transceivere og 1000M fiberoptiske transceivere i henhold til transmissionshastigheden; Optiske fibertransceivere, der arbejder ved det fysiske lag, og optiske fibertransceivere, der arbejder ved datalinklaget; fra et strukturelt synspunkt er det opdelt i stationære (uafhængige) fibertransceivere og rackmonterede fibertransceivere; i henhold til de forskellige adgangsfibre Der er også to typer multi-mode fiberoptiske transceivere og single-mode fiberoptiske transceivere.
Derudover er der enkeltfiberoptiske fibertransceivere og dual-fiberoptiske fibertransceivere, indbyggede optiske fibertransceivere og eksterne strømforsyningsoptiske fibertransceivere samt administrerede fiberoptiske transceivere og ikke-administrerede fiberoptiske transceivere. Optiske fibertransceivere bryder 100-målerbegrænsningen for Ethernet-kabler i datatransmission. Ved at stole på højtydende switch-chips og caches med stor kapacitet kan de opnå ikke-blokerende transmissions- og switchydeevne og også give balanceret trafik, isolation og konflikt. Fejldetektering og andre funktioner sikrer høj sikkerhed og stabilitet under datatransmission.